Thomas Kring interview

”Hvorfor kan han ikke være som jer andre?”
var nok den mest rammende beskrivelse jeg stødte på i min researchproces. Det var Føllets kæreste der undrede sig over hvorfor Kringleren ikke kunne finde ud at nyde en aften i byen på almindelig voksen-manér uden konstant at skulle smide med flasker og håndtegn?
Image

Lige i forhold til denne konkrete posse er der godt nok håndgribelige grunde til at Kringlerens energiniveau var noget højere end gennemsnittets, men spørgsmålet indeholder alligevel kimen til en række generaliseringer om Kring: På godt og ondt, han er ikke som os andre.Nu ligger landet således at Kring spenderede sin ungdom i Hillerød (Linje A rep’z’!), hvor de havde en indendørs ’80’er vert og den der minirampe, som var en kopi af Sminge-mini’er, som Nicky siger er ”very nice” i Powell videoen. Allerede her er to T’er etableret: Testikler og Terræn. I Hillerød havde jeg fornøjelsen af at se Kring bruge Tid på at udvikle sit Talent (jeg håber du tager noter Nugga, ”De fire T’er”, total coachings-bog materiale, kachiiing). To teknikker jeg kan huske han benyttede var for det første at køre med afsindigt dingle-løse trucks. Kalkulen gik på at hvis han kunne skate med så løse trucks ville han være herregod når han engang strammede dem igen. Øh, okay. Den anden teknik var i samme boldgade. Udfordre sin balance i liptricks ved at tailgrabbe alt fra rock fakies til smithgrinds. Det lyder måske lidt bizart, det var det nok også, men det har jo virket. Som sagt, han er ikke helt som os andre. 

 

Image
Crossbone lein. Foto: Adam G

KM: Du er langt over 25 år Kring så vi starter med at spørge hvor mange gange du har været i detentionen?

TK: Jeg har været i detentionen tre gange så vidt jeg kan huske. Jeg er med på det der Jerry Springer team med Letten og Finn, der har været inde tre gange. Det er rigtigt som Føllet siger, der var et tidspunkt jeg ikke rigtigt kunne styre min festgejst. Der var det på et helt andet plan, det gik ret sindssygt for sig. Det var sådan noget med fire-fem dages fest om ugen, den fik bare så meget den kunne og det ene med det andet. For at gøre en lang historie kort så var der en dag hvor jeg så mig i spejlet og så mig selv være fed og stå på en bar klokken seks om morgenen herre hjernelam. Jeg skatede ikke så meget mere og så fik jeg faktisk super nedtur over det. Nærmest fra den ene dag til den anden var jeg sådan fuck det jeg vil hellere bruge tiden på at skate for det er det jeg allermest har lyst til. Der hvor jeg skatede allermest var i syv-otteoghalfems. Jeg boede et år i Tampa i fire-femoghalvfems og så rejste jeg frem og tilbage til USA mellem fireoghalvfems og otteoghalvfems. Jeg blev nummer fire til Tampa Am i ’98. Der gik det rigtigt godt og jeg blev sponset af Arcade skateboards. I ’95 startede Henrik og jeg Rend og Hop Distribution så det var bare skateboard og det var seriøst, men det var også der hvor filmen den knækkede. Så i 2000-2001 havde jeg en festperiode og det var der hvor kniven den vendte.Vi har altid haft Føllet på Rend og Hop teamet for at sørge for at han ikke blev for god. Vi har holdt ham lidt nede. Vi har ikke givet ham nok gear til at han kunne komme helt på toppen, men samtidig har vi lige givet ham nok til at holde ham i gang. Hvis han ikke skatede så kickede vi ham af og hvis han blev for god så kickede vi ham også af. Det var en god måde at holde styr på ham.

KM: Syntes du det har virket?

TK: Ja, det har virket meget godt.

KM: Kunne du tage ham ud i dag?

TK: Ja, til enhver tid. Vi har stadig en battle til gode.

KM: Rend og Hop synes at gå over stok og sten. I opkøber Elmegade og i starter en hal, men det har altid handlet om skating. Det virker som i ekspanderer lidt væk fra Føllet og Jess til nogle unge mere spændstige typer?

TK: Ja, det er rigtigt. Vi er ved at ekspandere med de yngre og også de helt yngre for den sags skyld. Vi er jo ved at være nogle gamle rotter. Det allersværeste for os som firma er at håndtere teamet og skaterne. Hvor meget skal de have og hvem skal have. Jeg tror det er fordi vi selv er hundrede procent skatere. Det er svært at have et større mål og en mening med at sponsorere nogle drenge. Der skal være en mening med galskaben. Ungerne i dag skal vide at de skal arbejde for tingene, de får ikke noget forærende. Så bliver de atten år og er gode og vinder to konkurrencer i Danmark og stopper med at skate efter deres femten minutters fame. Vi vil sponsorere nogle drenge der in it for good, der er skaterats som vil køre på skateboards om tyve år. Det skal ikke være et modefænomen fordi de lige er trendy et øjeblik.

Active Image

KM: Jeg huske en reklame i en skatevideo hvor du sidder og chiller på decket af en backyard pool mens Rune ligger og ødelægger den. Hvad siger du til at han fuldstændig har overtaget det der poolhelvede og vinder den ene højtprofilerede konkurrence efter den anden? Tager ud og skater backyard pools med Salba, hvad fanden sker der for en knægt fra Rødovre?

TK: Jeg synes det er for sejt. Rune er en af mine gode venner så det er vanvittigt. Jeg er helt oppe at køre over ham. Jeg har været ovre og bo hos ham i flere omgange. Tilbage i tidernes morgen hvor jeg sidder og stener i Volcom reklamen ville Rune kun skate pools og ikke andet. Jeg kunne overhovedet ikke finde ud af det så jeg synes faktisk det var totalt wack.

KM: Men det var jo samtidig med at han var helt på toppen af vert konkurrencerne der dengang som sådan var det eneste der var at profilere sig på.

TK: Det er det der er så sejt ved Rune. Han skater det han synes er sjovt. Ikke for the money eller the game. Han skater det han har lyst til. Jeg havde en af de fedeste skate dage nogensinde i totusind og fire-fem stykker. Jeg boede hos Rune og så tog vi ud og skatede med Salba en hel dag. Alle hans pools. Vi skatede måske en seks-syv pools på en dag. Jeg lavede kun fs grinds og cruisede, lavede ikke en skid, men det var så sindssygt at køre rundt til alle de pools. Salba har startet sit eget fake pool cleaner firma så han kører rundt i falske biler og renser pools for at tjecke dem ud, det er helt vanvittigt. Det var en mega god dag og en vild oplevelse at køre rundt i bjergene. Det var ligesom et tivoli bare med pools, så kører vi lige rundt om hjørnet så var der en ny pool.

KM: Det er tæt på at være så meget jeg gider at skrive ud. Hvad holder fremtiden, hvad skal der ske i 2008? Hvordan vil du overgå Tampa Pro finale placeringen?

TK: Jeg har tænkt mig at skate rigtigt meget og ligge mig i hård træning til efteråret og skate mange forskellige ting. Så har jeg tænkt mig at tage ud til de konkurrencer som jeg synes er fede, som har gode ramper, det er meget vigtigt. Så får vi at se, jeg er rimelig optimistisk, jeg tror det bliver et godt år. Jeg har tænkt mig at give den så meget slæde som overhovedet muligt. Jeg er lige begyndt føler jeg.

KM: Skate du for nogen vi burde vide?

TK: Jeg skater for Carharrt, de bliver nødt til at få lidt love, de hjælper mig rigtigt meget. 

Image
Heelflip indy.